Muliggør bæredygtigt velvære i krævende indendørsmiljøer

Innovative teknologier

Med innovative teknologier gør Halton en forskel i sikkerhed, indeklima og energibesparelser i storkøkkener.

Capture Jet™ Teknologi til Emhætter

Alle emhætter udstyret med den patenterede Capture Jet™-teknologi reducerer udsugningsluftmængden med op til 40 % sammenlignet med konventionelle emhætter. Den seneste generation af Capture Jet™-teknologien er baseret på kombinationen af ​​to sæt dyser, der arbejder med en begrænset indblæsningsluftmængde (maks. 30 m³/h/lbm emhætte). Disse dyser er placeret i bunden af ​​fronten og i gavlene af emhætten, så de omslutter madlavningsudstyret.

Capture Jet™ Teknologi til Køkkenventilationslofter

I et køkken udstyret med ventilationsloft er arbejdsrummet helt åbent uden skærmende emhætter. En af de vigtigste fordele ved denne løsning er følelsen af ​​plads. Kogedampene opfanges meget højere end ved brug af emhætter. Det betyder, at de bevæger sig ‘frit’ det meste af afstanden mellem kogeudstyret og ventilationsloftets opfangningskammer.

M.A.R.V.E.L. Behovsstyret Ventilation (MRV)

Adskillige teknologiske innovationer er blevet samlet i M.A.R.V.E.L.*-systemet. Det er det første virkelig intelligente, reaktive og fuldt fleksible behovsstyrede ventilationssystem (DCV) til køkkenventilation. M.A.R.V.E.L. er velegnet til emhætter og ventilationslofter, og dets største fordel er reduktionen i udsugningsluftmængden på op til 64 %.

Haltons lys i køkkener

Alt for ofte negligeres belysningen i ​​professionelle køkkener, selvom det er ekstremt vigtigt. Vi tænker ikke kun på energieffektivitet og arbejdsforhold, men også på hygiejne. For eksempel gør god belysning det nemmere at opdage snavs i et køkken – snavs, der ellers kunne gå ubemærket hen. Haltons HCL lys er udviklet specifikt og eksklusivt til professionelle køkkener.

Højeffektive KSA cyklonfiltre

KSA cyklonfiltre består af lodrette honeycomb sektioner. På grund af deres geometri med åbninger i top og bund, hvirvler luften i disse filtre. Dette skaber en stærk og kontinuerlig centrifugaleffekt, en fordel som traditionelle filtre ikke tilbyder. Dette får partiklerne til at blive skubbet mod filteret med mere kraft. KSA-filtre opnår en effektivitet på 95 % med partikler på 10 µm i størrelse.

  • Større hygiejne og brandsikkerhed takket være mindre fedtaflejringer i udsugningskammer og -kanaler.
  • Lavere vedligeholdelsesomkostninger takket være mindre rengøring
  • Lavere støjniveau
  • Nødvendig i forbindelse med brug af UV-C Capture Ray™-teknologi.
  • Uovertruffen effektivitet/tryktab-forhold

UV-C Capture Ray™ teknologi

UV-C Capture Ray™-teknologien er baseret på UV-C-lys og designet til neutralisering af fedtpartikler og dampe samt organiske forbindelser, der – trods deres effektivitet – ikke opfanges af det primære filtersystem. Ved at øge antallet af UV-C lamper til et præcist beregnet niveau, begrænses lugtgener, så afkast ikke nødvendigvis behøver at være over tagniveau.

Cold Mist-teknologi til udstyr med fast brændsel

Køkkenudstyr med fast brændsel, såsom kulovne, kul- eller træfyrede grills kræver ekstra opmærksomhed. Typisk for dette udstyr er en stor varmebelastning, som også øger temperaturen i udsugningskanalerne. Det genererer ikke kun kulstofpartikler, men også en stor mængde fedt og olie. Brugen af ​​fast brændsel, udgør en anden risiko: disse brændstoffer producerer mange gnister. Uanset typen udgør udstyr baseret på fast brændsel altid en brandrisiko. I en Cold Mist emhætte tvinges udsugningsluften igennem en fin vandtåge inden fedtfiltrene og derved slukkes gløder og luften køles ned.

Cold Mist on demand teknologi

Vand bliver stadig mere værdifuldt og det er derfor ønskeligt at bruge det optimalt. Halton har udviklet en intelligent teknologi, der producerer en vandtåge ”on demand” (Cold Mist On Demand (CMOD)), altså kun når det er nødvendigt i stedet for kontinuerligt. Haltons termografisensor, der også bruges til M.A.R.V.EL-teknologien, overvåger kogeudstyrets overflade for at bestemme dets driftsstatus og aktivere vandtågesystemet efter behov. For kulfyrede ovne aktiveres dette system, hver gang ovndøren åbnes. Den slukker, så snart døren lukkes igen. Dette er en sikker, ansvarlig tilgang, der tillader en besparelse på 80 % på det vandforbrug, der kræves til vandtågen.

Automatisk Filtervask

I storkøkkener skal filtre ofte rengøres ugentligt. Water Wash-teknologien er designet til at udføre denne regelmæssige rengøring automatisk – uden brugeren skal gøre noget. Dette gør den tidskrævende demontering, rengøring og genmontering af filtrene overflødig. Tilbagebetalingsperioden forkortes takket være meget lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, især i travle køkkener, eller ved krav om regelmæssig filterrensning.

Fedtsensor system (KGS)

Med Haltons KGS kanalovervågningssystem kan fedtaflejring i udsugningskanaler fra køkkenet overvåges. Hvis fedtophobning overskrides, vises en alarm på kontrolpanelet, og et signal kan sendes til et evt. CTS system. På denne måde ved personalet eller den driftsansvarlige, at kanalerne skal renses. Styringen til KGS-systemet er en del af Haltons Foodservice Control Platform (FCP). Systemet kan styres via Haltons touchskærm.

Haltons Foodservice Control Platform (FCP)

Haltons Foodservice Control Platform (FCP) er specielt udviklet til at styre alle teknologier i Haltons High Performance Kitchen-koncept (HPK). Uanset hvilke typer eller hvor mange teknologier der er installeret i et køkken; kan de alle styres gennem denne platform med dens unikke og intuitive brugergrænseflade: Haltons touchskærm (HMI). Haltons touchskærm kan ikke kun styre flere teknologier samtidigt; det giver også en effektiv kommunikation, kan fjernstyres af en specifik computer og kan give CTS præcise oplysninger om udstyrets driftsstatus.

Halton’s Touchskærm (HMI)

Haltons touchskærm er en del af Foodservice Control Platform designet af Halton til Halton-produkter. Hver komponent er designet til målrettede funktioner og systemet er fuldt egnet til IoT-løsninger, dataovervågning og fjernvedligeholdelse og justering.

Understøttede teknologier:

  • M.A.R.V.E.L. – behovsstyret ventilation
  • UV-C Capture Ray™-teknologi
  • Filtervask-teknologi
  • Cold Mist On Demand-teknologi (MOD)
  • KGS – Fedtsensorsystem
  • PolluStop ventilationsaggregater

Brandslukningssystem (FSS)

Ansul® R-102™ er et brandslukningssystem med et flydende slukningsmiddel, som udelukkende er beregnet til brug i professionelle køkkener. Det er almindeligt kendt blandt restaurationsejere, forsikringsselskaber og brandinspektører som den mest effektive løsning til at kontrollere brandrisici – som er tilstede i alle professionelle køkkener – uden at bringe gæster eller personale i fare. Systemet reagerer hurtigt og automatisk på brand, før den kan sprede sig, med eller uden personaleindblanding, 7 dage om ugen, 24 timer i døgnet. Den er velegnet til alle køkkener, fra de enkleste til de mest komplekse, uanset madlavningsudstyret.


Download brochure med Haltons innovative teknologier

Haltons innovative teknologier er yderligere forklaret i brochuren.