Muliggør bæredygtigt velvære i krævende indendørsmiljøer

Vil du af med lugtgener fra storkøkken?

Lugtgener fra madlavning kan medføre klager fra både naboer og kunder, hvilket i sidste ende kan resultere i økonomiske tab eller i værste fald medføre, at myndighederne lukker køkkenet. Disse lugtgener stammer ikke udelukkende fra selve madlavningsprocessen, men ofte også fra forrådnelse af gammelt, aflejret fedt i ventilationskanalerne. Denne type lugt kan være særdeles ubehagelig og meget harsk, som de færreste bryder sig om.

Restauranter placeres typisk i byområder, hvor der færdes mange mennesker og hvor der er tæt bebyggelse. Det betyder, at der næsten altid vil være naboer, der kan blive påvirket af udsugningsluften. I mange tilfælde er det ikke muligt at føre udsugningen over tag, og selv når det er muligt, er det ingen garanti for at undgå gener. Derfor er der stigende behov for effektive løsninger til filtrering, luftrensning og lugtreduktion fra køkkenventilation.

Der findes i dag mange forskellige metoder til rensning af udsugningsluft, men effektiviteten afhænger af flere faktorer — blandt andet typen og mængden af madlavning samt systemets opbygning og vedligeholdelse.

Udsugningsluften fra madlavning indeholder typisk biprodukter fra opvarmning og afbrænding af organiske materialer, herunder lugtstoffer, damp, fedt og røgpartikler. Indholdet varierer betydeligt afhængigt af, hvad og hvor meget der tilberedes.

Nogle filtreringsmetoder er effektive mod bestemte typer forurening, mens andre virker mod andre. Fælles for dem alle er, at ingen metode kan stå alene. For eksempel vil et kulfilter, der effektivt kan reducere lugtgener, hurtigt miste sin effekt, hvis det ikke kombineres med en løsning, der fjerner fedt — ellers tilstoppes kullets aktive overflade og bliver inaktivt.

Lugt er en subjektiv størrelse og derfor svær at måle præcist. Der findes ikke noget system, der kan fjerne lugtgener 100 %, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne effektiviteten af forskellige løsninger direkte.

Halton Løsningen

Haltons løsning på problemstillingen er en kombination af en lang række af teknologier, da ingen af disse som nævnt kan stå alene.

Effektivt mekanisk filter – KSA

Det første trin i filtreringsprocessen består af et effektivt mekanisk filter, integreret i emhætterne. Dette filter fjerner størstedelen af det partikulære fedt fra udsugningsluften. Læs mere om Halton KSA.

UV-C filter

Det næste trin benytter UV-C lys, ligeledes integreret i emhætterne. Her nedbrydes gasformigt fedt gennem en fotokemisk proces, hvor UV-stråler spalter fedtmolekylerne og samtidig danner ozon. Ozonen reagerer derefter med de spaltede molekyler og reducerer derved fedt og lugt. UV-C teknologien kan også installeres i Haltons centrale luftrensningsaggregat.
UV-lyset supplerer det mekaniske filter ved at nedbryde de finere og gasformige fedtstoffer, som det mekaniske filter ikke kan fange.

Da en stor del af lugtgenerne bæres i form af fedt, vil en reduktion af fedtstoffer fører til en samtidig reduktion af lugtemission til det fri. UV lyset frigiver desuden ozon som er meget reaktivt og som vil reagere med organiske lugtstoffer, og dermed reducere disse. Læs mere om UV-C Filter.

Udvidet luftrensning (Halton Pollustop – PEU)

Til mere avancerede behov tilbyder Halton luftrensningsaggregatet PEU, som kombinerer flere filtreringsteknologier.

Figur – Luftrensningsaggregat med indbygget elektrostatisk filter, UV filter, HEPA filter og aktivt kul filter. UV lyset bør dog placeres i emhætterne for således at friholde kanalsystemet for aflejringer af fedt.

Elektrostatisk Filter

Det elektrostatiske filter er i modsætning til UV i stand til at fjerne røgpartikler, til gengæld kan det ikke påvirke lugtgener (som ikke er bundet i røgpartiklerne). Derudover har det kun begrænset effekt overfor gasformigt fedt som vil være til stede i kanalsystemet efter det første trins mekaniske filter (hvis der ikke er UV filter i emhætterne). Det elektrostatiske filter er afhængigt af rengøring, da effektiviteten reduceres med tilsmudsningen af filtercellerne.

HEPA Filter

Yderligere filtertrin kan være HEPA filter som fjerner røgpartikler. HEPA filtret kræver ikke rengøring, men skal udskiftes i takt med tilsmudsningen, da luftmængden ellers reduceres. HEPA filtret vil kunne fjerne nærved 100% af det resterende partikulære fedt (som ikke er fjernet af 1. filter trin), men vil også have problemer med gasformigt fedt. Da HEPA filtret er dyrt at udskifte kan det med fordel kombineres med yderligere forfiltering (f.eks. EU7-9 posefilter), således at levetiden på HEPA filtret forlænges.

AKtivt Kulfilter

Aktivt kulfilter benyttes i køkkenudsugning til reduktion af luftgener. Der findes dog forskellige typer og ikke alle er lige egnede til formålet. Visse typer kulfiltre kan desuden reducere mængden af overskudsozon som vil forekomme ved brugen af UV lys. Overskudsozon vil specielt forekomme når der ikke pågår madlavning, da der ikke er tilstrækkeligt organisk materiale for ozonen at reagere med. Halveringstiden for ozon kan være lang, men er afhængig af temperatur, fugtighed og lufthastighed (ved 20°C, 0% RF og stillestående luft) er den ca. 1 døgn.

Læs mere om Haltons køkkenluftrensningsaggregat PEU.